| Nyhedsbrev 24. september 2011 |
Orientering til alle medlemmer Arbejdslørdag i efteråret 2011 Vi holder arbejdsdag i nyttehaveforeningen lørdag d. 22. oktober kl. 10 , som I forhåbentlig har set på de opslag, Gunhild har hængt op i området. Bestyrelsen går havevandring i ugen op til og ser på hvilke arbejdsopgaver, der skal laves. Det vil være rigtig dejligt, hvis en af jer med trailer igen tager den med til affaldskørsel. Vi slutter selvfølgelig igen i år af med grillpølser med brød, samt øl og vand til de tørre ganer. Brug af maskinerne Vi glæder os over, at maskinerne bliver brugt flittigt og synes faktisk, at den ordning vi fælles har aftalt fungerer ret fint. Husk! Brug af skur og maskiner kræver at du selv henter en nøgle hos formanden mod depositum på 150 kr. Brugen af maskinerne er på eget ansvar! Læs derfor instruktionen og brug sikkerhedsudstyret!!!! Græsset udenfor din egen have skal du selv slå! Opsigelse af lejemål I, der ønsker at opsige jeres lejemål fra nytår, bedes gøre det hurtigst muligt, da vi for første gang har 10 på venteliste. Husk! Haven skal efterlades i gravet/fræset stand. Opsigelsen skal være skriftlig – gerne på mail: formanden@stengaarden.net Efterlysning af ny formand Vi er i den situation, at ingen i bestyrelsen ønsker at overtage formandsposten, når Kirsten stopper til generalforsamlingen 2012. Det er derfor meget vigtigt, at I alle overvejer om det er noget for jer. Det gør ikke noget, at du ikke har været medlem særlig længe, både Kirsten og de øvrige bestyrelsesmedlemmer vil hjælpe en ny formand godt i gang. Det er dog vigtigt, at du bor i Ballerup Kommune. Foreningens lejekontrakt med Ballerup Kommune skal genforhandles i 2012. Det bliver en opgave som den nye bestyrelse skal forberede og forhandle. Generalforsamling 2012 Generalforsamlingen bliver afholdt på Tapeten tirsdag d. 21. februar 2012 kl. 19 – 21. Hvis du har forslag til dagsordenen skal du sende dem til formanden senest d. 15.december.
På bestyrelsens vegne Kirsten Pedersen, Tyrens Kvarter 22, 2750 Ballerup, mobil 29 92 69 37. |